Cane Corso Italiano


Beskrivelse

MENTALITET
En cane corso Italiano er en hund med udpræget vagtinstinkt, som føler sig tæt knyttet til sit område og sine mennesker. Pålidelig, hengiven og meget beskyttende over for familien. Over for fremmede kan den være afvisende, og den tolererer sjældent andre hunde på sine enemærker. Kræver en meget erfaren ejer med forståelse for dens mentalitet.

BEHOV
En cane corso italiano er mere en ude- end indehund, og den behøver plads at røre sig på. En tidlig og målrettet socialisering er absolut nødvendig, hvis den skal tilpasse sig livet sammen med familien.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
En cane corso Italiano er væsentlig mere energisk og bevægelig end de fleste af de andre mastiffer, så den kræver også betydelig mere fysisk aktivitet. Man skal være forberedt på, at motion skal foregå i line for at undgå konfrontationer med fremmede mennesker og hunde.

PELS OG PLEJE
Den korte og glansfulde pels har en let underuld og kræver ikke væsentlig pleje. En daglig aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner støv og løse hår. Racen har mere tilliggende læber end andre mastiffer, så den savler mindre og kræver mindre pleje af hudfolderne.

INDLÆRING OG HÅNDTERING
En noget selvrådig hund, som det kræver viden og tid at opdrage. Den sætter pris på en god kontakt med sin fører og reagerer i reglen godt på anvisninger, men den bliver sjældent ubetinget lydig. Læg hovedvægt på samarbejds- og lederskabsøvelser.

HØJDE
Hanner 64-68 cm. Tæver 60-64 cm.

VÆGT
40-50 kg.

FARVER
Sort, grå i forskellige nuancer eller lys fawn, brindlet i grå eller fawn.

OPRINDELSE
Denne type mastiff er afbildet i jagtscener på 3000 år gamle etruskiske sarkofager og på malerier fra middelalderen. Den overlevede frem til nutiden kun på Sicilien, hvor den blev brugt til at drive kvæg til slagtning og formodentlig også til hundekampe. Det er en klassisk mastiff uden den store løse hud, som kendetegner dens slægtning på fastlandet, mastino napoletano. Cane corso italiano er i dag en genskabelse af den oprindelige. Den blev internationalt anerkendt så sent som i 1996.

HJEMLAND
Italien.

INTERNATIONALT RACENAVN
Cane Corso Italiano.

Avlsrestriktion:
http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=3430

For yderligere information kontakt venligst racerepræsentant:

Simon Moth
Søvangen 46
5884 Gudme
TLF: 53540168
Hjemmeside: www.cane-corso.dk
E-mail:


Opdrættere

RACEREPRÆSENTANT

Simon Moth

Søvangn 46 , 

5884 Gudme

Tlf. 5354 0158

Mail: simon@cane-corso.dk